Skip links

POET bløder efter konflikt med Marvell

POET bløder efter konflikt med Marvell

POET Technologies faldt kraftigt i markedet efter meldinger om en konflikt med Marvell Technology. Aktien blev sendt markant ned, efter at tidligere annoncerede ordrer relateret til Celestial AI nu er blevet annulleret.

POET havde tidligere fremhævet ordren som et vigtigt gennembrud og en potentiel validering af selskabets photonics-teknologi til AI-datacentre. Celestial AI blev tidligere opkøbt af Marvell, hvilket gjorde casen ekstra interessant.

Ifølge de oplysninger, der er kommet frem, skyldes konflikten, at ordren blev offentliggjort uden den nødvendige godkendelse. Markedet peger på, at det var CFO’en, som leakede informationen, uden at have fået grønt lys. Resultatet er, at samtlige købsordrer fra Celestial AI er blevet trukket tilbage.

Når noget så centralt går galt, er det ikke blot en operationel fejl. Det er et ledelsessvigt. Tilliden til ledelsen er et helt afgørende parameter for os, og når den bliver kompromitteret, ændrer det casen fundamentalt – også selvom det er en position, vi lige har startet, og det på bagkant kan se uheldigt ud.

Vores position i fonden

Vi havde etableret en mindre starter position i aktien med ét køb, svarende til en vægt på 0,4 % af porteføljen. Positionen var bevidst holdt lille, da casen fra start blev vurderet som en optionalitet med højt potentiale, men også høj risiko.

Den position har vi allerede solgt igen. Vi berørte også casen i vores seneste nyhedsbrev, hvilket naturligvis kan se uheldigt ud i lyset af dagens udvikling. Men investering handler ikke om at have ret hele tiden. Det handler om at reagere rationelt og hurtigt, når ny information ændrer casen.

Vi vil langt hellere handle prompte og begrænse tabet, end at sidde passivt og håbe på en vending.

Denne nyhed er udelukkende udarbejdet med henblik på information og skal ikke opfattes som en anbefaling om at købe eller sælge værdipapirer i de nævnte selskaber.

tech-indsigterne, før de rammer markedet

I vores ugentlige nyhedsbrev deler vi analyser af AI, datacentre og teknologiaktier, så du forstår markedets bevægelser før de bliver mainstream.


    This website uses cookies to improve your web experience.
    Privatlivsoverblik

    Denne hjemmeside bruger cookies for at kunne give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-oplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke sektioner af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.

    Ved at godkende vores generelle cookie-politikker accepterer du samtidig vores privatlivspolitik, som du kan læse her: https://techwave.fund/om-techwave/privatlivspolitik/.