Skip links

TSMC leverer et stærkt regnskab og bekræfter AI-momentum

TSMC leverer et stærkt regnskab og bekræfter AI-momentum

Taiwan Semiconductor Manufacturing Company (NYSE:TSM) har aflagt regnskab for fjerde kvartal, og tallene efterlader ingen tvivl om, at udbygningen af datacenterinfrastruktur og AI-kapacitet er i fuld gang. Regnskabet viser bred styrke på tværs af omsætning, indtjening og marginer, drevet af massiv efterspørgsel efter avancerede noder til AI, HPC og cloud.

Regnskabet underbygger, at AI ikke blot er et softwarefænomen. Det er i høj grad en fysisk infrastrukturhistorie, hvor compute, hukommelse, netværk og ikke mindst avanceret produktion skal skaleres samtidigt.

AI-drevne chips trækker væksten

Den primære årsag til det positive resultat er en stærk efterspørgsel fra kunder, der bygger infrastruktur til kunstig intelligens. Store aktører som Nvidia og Apple, der bruger TSMC’s avancerede 3 nm og 5 nm processer, har øget bestillingerne markant for at dække behovet til AI-acceleratorer og datacenterchips. Det viser, at markedet efterspørger højtydende komponenter langt ud over traditionel forbrugerelektronik. 

Nøgletal fra regnskabet

TSMC Q4
Aktuel
Konsensusforventing
Beat / Miss

Omsætning (USD)

33,7 mia.

31,3 mia.

Beat

EPS (USD)

$3,14

$2,79

Beat

TSMC Q1 2026 Guidance
Aktuel
Konsensusforventing
Beat / Miss

Omsætning (USD)

35,2 mia.

33,2 mia.

Beat

Efter regnskabet steg aktien med knap 4,5 procent, og investorer tolker tallene som endnu et bevis på, at efterspørgslen efter AI-chips og avancerede processorer ikke er ved at aftage. 

Derfor er TSMCs regnskab et vigtigt signal

TSMC’s regnskab fungerer som et af de stærkeste temperaturmålinger på den globale AI- og datacenterudbygning. Når hele 77 procent af wafer-omsætningen kommer fra avancerede noder som 3nm og 5nm, er det et direkte udtryk for, hvor hurtigt AI-infrastruktur bliver bygget ud på tværs af hyperscalers, cloudplatforme og chipdesignere.

Samtidig sender TSMC et meget tydeligt signal med deres capex-planer. Kapitalinvesteringer på op mod 56 milliarder dollar i 2026 viser, at efterspørgslen ikke blot er midlertidig. Det er en strukturel opbygning, hvor kapacitet til cloud, AI og HPC skal skaleres markant over de kommende år.

Endelig understreger regnskabet TSMC’s unikke position i den globale værdikæde. Som central produktionspartner for selskaber som Nvidia, Apple, AMD og Qualcomm bliver TSMC’s resultater et naturligt pejlemærke for den bredere teknologiske udvikling. Når TSMC vokser, er det sjældent isoleret. Det afspejler momentum på tværs af hele tech- og AI-økosystemet.

Vores perspektiv

TSMC er rygraden i den globale AI-økonomi. Når vi ser den her kombination af stærk vækst, stigende marginer og en endnu højere andel af avancerede noder, er det et klart signal om, at AI-investeringerne fortsætter med fuld kraft. Ikke som hype, men som konkret capex, produktionsudvidelser og langsigtede commitments.

I Techwave har vi længe fremhævet, at efterspørgslen efter compute er strukturelt høj. Derfor har vi også positioneret os tungt i denne udbygning, som fonden og investorerne nu høster gevinsterne af.

Denne nyhed er udelukkende udarbejdet med henblik på information og skal ikke opfattes som en anbefaling om at købe eller sælge værdipapirer i de nævnte selskaber.

Tilmeld vores nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få vores opdateringer om de seneste regnskaber fra virksomhederne i vores portefølje. Få også status på fondens generelle udvikling.


    This website uses cookies to improve your web experience.
    Privatlivsoverblik

    Denne hjemmeside bruger cookies for at kunne give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-oplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke sektioner af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.

    Ved at godkende vores generelle cookie-politikker accepterer du samtidig vores privatlivspolitik, som du kan læse her: https://techwave.fund/om-techwave/privatlivspolitik/.